onsdag, december 08, 2004

Den hemmelige pakkepost

Vi kender alle Post Danmark. Firmaet som for 4,50 kr. glædeligt bringer et A4 ark fra A til B i Danmark på den tid, det nu tager for sådan noget. Og naturligvis kun hvis brevet har den rette størrelse. For at bringe et 24 cm langt brev er jo en noget større opgave end hvis det nu kun var 23 cm.. hvis man da skal tro Post Danmark.

Men at bringe 24 cm lange breve er ikke det eneste, som er besværligt for Post Danmark. F.eks. har jeg hidtil yndet at bestille forskellige ting via Nettet, for derved at få leveret varen ved døren. Troede jeg. For de sidste 4 gange er det ikke lykkedes Post DK at finde min dør. I hvert fald ikke med pakken i hånden. I stedet dumper der en lille seddel ind, hvor jeg på høfligste vis får fortalt, at vil man have pakken leveret, så må man fandme også være hjemme, når de tropper op.

Dette er naturligvis også rimeligt nok. Man kan jo ikke forvente at man for 45 kr. i porto kan få alt. Problemet for mig er bare efterhånden, at jeg tror lige så meget på at der findes pakketransporter, som jeg tror på trolde, julemanden, påskeharen og tandfeen. Og hvorfor så det? Forklaringen skal findes i Post Danmarks smarte Track & Trace system.

Track & Trace går i alt sin enkelthed ud på, at man via Internettet kan følge en pakke på hele vejen igennem postomdelingen. For at sikre mig, at jeg for mit portgebyr får leveringen ved døren, følger jeg pakkens vej, så jeg ved hvilken dag pakken ankommer, og jeg derfor bør være hjemme. Med jævne mellemrum opdaterer jeg siden, og pludselig får jeg beskeden: Pakken kunne ikke leveres til modtageren.

Pakkeposten havde med andre ord været på min adresse, banket på, og konstateret jeg ikke var hjemme........ På trods af jeg hele dagen har siddet på min pind og ventet på pakken. Pakkeposten mener med andre ord, at jeg ikke er i stand til at opfatte den MEGET larmende tone fra dørtelefonen.

Denne procedure har gentaget sig fire gange på lige så mange måneder nu. Da jeg samtidig har en god udsigt til vejen hvor pakkeposten givetvis MÅ parkere for at levere pakken, må ikke bare min hørelse, men også mit syn være ude af stand til at opfatte pakkeposten.

Mystikken breder sig dog yderligere. For hvor det ikke kan lykkes pakkeposten at levere pakken, så er det ikke noget problem for postbudet at smide pakkesedlen ind af min dør dagen efter. Med andre ord: Post Danmark kan godt levere den lille pakkeseddel til min dør men ikke pakker.

Hvis nogen har set pakkeposten, så sig lige til vedkommende, at jeg stadig venter på mine pakker!!!!!!

mandag, december 06, 2004

TagRensDyr

Jeg har været lidt kreativ i denne weekend. Det kom der dette ud af.



GLÆDELIG JUL!!!