søndag, december 18, 2005

Julevanvid har englelyd

Tilgiv mig kære bloglæser, for jeg har syndet! Det er nu 9 dage siden mit sidste indlæg.

De sidste tre uger har stået i julefrokostens tegn for undertegnede, og traditionen tro har det sat sit præg på mit levertal. For mit vedkommende blev årests sidste julefrokost hentet i hus fredag, så nu er det atter tid til at leveren kan få lov at puste ud, indtil den igen skal på en hård opgave nytårsaften.

For at i ikke skal blive snydt for ugens gang i Hvid Jul projektet, så kommer der lige en hurtig opsummering:

Det går skidt!

En lidt mere uddybende gennemgang følger. Sidste uge startede lovende. Den 200 liters kummefryser kørte næste 3 dage i åben tilstand hvilket straks slog ud på TV2 Vejrets HvidJulsBarometer. Fra sølle 5% steg barometret til 10% og holdt sig der i tre dage. Herefter gik der nøl i det og barometret faldt, hvilket sjovt nok resulterede i snevejr over hele landet fredag. Hvad dette siger om TV2 Vejrets HvidJulsBarometer er naturligvis op til Jer læsere at afgøre, men for undertegnede bekræfter det endnu engang at meterologerne ikke tager Hvid Jul Projektet seriøst. I et lille land som Danmark kan en 200 liters kummefryser gøre sit indtryk på vejret, men dette indgår sjovt nok ikke i de modeller som DMI anvender til at forudse fremtidens vejr. HvidJulsBarometret står lige nu på 10%, hvilket ikke kan siges at være tilfredsstillende for Hvid Jul Projektet, idet projektet nu har kørt i 18 dage uden at kunne snige sig op på mere end 12% tidligere på ugen. Projektet fortsætter dog som planlagt frem til d. 24 december.

fredag, december 09, 2005

Julemanden væltet af Velfærdskommisionen

Så blev det 10. dec. Det må atter engang erkendes, at jeg har forsømt Hvid Jul projektet, hvilket denne gang skyldes det nye Rapport, undskyld .. DEN nye rapport fra Velfærdskommisionen, der blev offentligtgjort onsdag. Jeg har brugt de sidste dage på at skimte rapporten igennem, og faldt blandt andet over et enkelt lille afsnit, som berører den stundende højtid: Julen.

Står det til Velfærdskommisionen så er det nemlig meningen, at julen skal fases ud over de næste 20 år. Det er nemlig kommet de økonomiske vismænd for øre, at det danske folk ofte holder fri imellem jul og nytår. Dette er naturligvis usundt for den danske økonomi at landets arbejdsstyrke holder fri i over en uge, og derfor er det nødvendigt at afskaffe julen. Det er meningen at julen skal blive en halv dag kortere hvert år over de næste 20 år, således at vi i 2025 helt har afskaffet julen, og vi dermed kan arbejde mere og længere. Dermed sikrer vi at folk kan gå på pension efter de er døde.

At julen i 2025 helt er afskaffet rammer naturligvis ikke kun det danske folk, men også julens vigtigste person: Julemanden. Uden jul har Julemanden ikke længere nogen berettigelse, og hans jobfunktion vil dermed blive afviklet. Det forventes at fyringsrunden af julemanden kan ske ved naturlig aftrædelse.

I al denne velfærdsnak skal vi naturligvis ikke glemme Hvid Jul projektet. Endnu engang har projektet lidt et stort nederlag, og jeg har med våde øjne de sidste to dage set HvidJulsBarometret stå på sølle 5%, og samtidigt en sørgelig 5 døgns prognose uden sne i sigte. Der må tages stærkere midler i brug. Det er derfor jeg nu inviterer alle bloggens læsere til at deltage i projektet. Det eneste i skal gøre er at åbne lågen på jeres fryser, og lade den stå åben indtil d. 24. december. Hvis vi står sammen er vi stærkere, og som en gruppe vil vi besejre vejret. Send gerne et billede af jeres deltagelse til ppicasso @ hotmail . com, og husk at mærke mailen "Hvid Jul Projektet" .. Husk også for god ordens skyld at beskrive indholdet i fryseren, fryserens størrelse i liter og ikke mindst mærke. Modtagende billeder vil naturligvis blive udgivet på bloggen.

Pga. julefrokoster og dertil hørende besøg af tømmermænd og andet julegodt, så vender jeg først tilbage til Hvid Jul projektet søndag d. 11. december, hvor der naturligvis er status over den forløbende weekend, og endvidere vil jeg retfærdiggøre mine handlinger under weekendes julefrokoster .. Der vil sandsynligvis også findes en del undskyldninger til forskellige personer, jeg har været ubehagelige over for under selvsamme arrangementer. Until then .. Sauce.

tirsdag, december 06, 2005

Rudolf med den røde tågelygte

Så blev det 6. december, og det må desværre konstateres, at jeg pga. forfrysninger ikke var i stand til at følge op på Hvid Jul projektet i går d. 5. december. Det retter jeg hermed op på med gode nyheder.

Som TV2 Vejrets groupier allerede ved, så er HvidJulsBarometret nemlig igen steget. Selvom det kun er 1% point i forhold til det katastrofale fald i søndags, så er det stadig en stor sejr for Hvid Jul projektet. Det betyder nemlig at den for bygningens fælles 200 liters kummefryser er begyndt at vise sin styrke, til trods for at flere af opgangens beboere konstant lukker den. Åbenbart er de ikke lige så positive for Hvid Jul projektet som jeg, men på trods af utallige vrede henvendelser fra mine naboer og en enkelt påtale fra bestyrelsen, så kører projektet videre.

Som en lille morsom sidenote kan jeg fortælle, at efter jeg har åbnet den fælles kummefryser, så er underboens juleænder nu optøede og fløjet fra fryseren. Det var underboen ikke så glad for.

Apropos at flyve fra reden, så har jeg tit undret mig over Rudolfs røde tud. Ifølge sangen så var denne tud årsag til, at julemanden kunne bringe gaver ud en tåget julenat. Sangen går således:

"Kender I den om Rudolf,
Rudolf med den røde tud.
Han var et gammelt rensdyr,
som så højst mærkværdig ud.

Alle de andre rensdyr
lo, så Rudolf han blev flov
over sin røde næse,
det var ikke spor af sjov!

Men en tåget julenat
julenissen skreg:
"Jeg kan ikke finde vej,
Rudolf, kom og lys for mig!"

Og I kan tro, at Rudolfs
næse lyste som et fyr!
Skål for de røde næser!
Dejligt juleeventyr!"

Frit kopieret fra duda.dk .. uden tilladelse naturligvis!
Rudolf er altså udstyret med en særdeles kraftig rød tågelygte. De af bloggens læsere, der har prøvet at stirre ind i en tågelygte kan bekræfte, at Rudolf må være temmeligt blændet det meste af tiden.

Ud over ikke at kunne se en skid, så har Rudolf også en del andre problemer, hvoraf næsens strømforbrug må være et af de største. Ifølge sangen så kunne julemanden ikke finde vej i tågen. Der må altså have været tale om rimeligt pæn tåge, og vi antager derfor at Rudolfs næse svarer til en 100 watts tågelygte, og at næsen ikke er forsynet med lysdæmper (det ville jo heller ikke give nogen mening!). Hvis vi antager at julemanden skal dele gaver ud i 14 tidszoner (svarer mere eller mindre til alle de vestlige lande), og dermed har natten gennem alle tidszoner til sin opgave, så vil han have 14 timer + 8 timer = 22 timer. Korrigeret for at der ikke bor så mange mennesker i Atlanterhavet, så lad os sige 19 timer.

Rudolfs næse skal derved lyse med 100 watt i 19 timer. 1 watt (W) svarer til 1 Joule (J) pr. sekund, hvor joule er en enhed man bruger for energi, f.eks. i fødevarer. Rudolfs næse bruger derfor 100 J/s = 360 kJ/time. I løbet af turen forbruger Rudolf derved 6840 kJ. Energiindholdet i 100 g rå gulerod er 177 kJ, hvorfor Rudolf skal indtage ca. 3,8 kg gulerødder for alene at holde næsen kørende 19 timer. Dertil kommer den energi det koster at holde et 100 kg rensdyr flyvende. Selvfølgelig kunne Rudolf i stedet spise noget mere energiholdigt føde, men rensdyr har det med kun at spise ting som findes i naturen. Jeg gider derfor ikke beskæftige mig med ting som er højst urealistisk og kun "eksisterer" pga. folks lidt for levende fantasi. Rensdyr, uanset om de kan flyve, har tågelygte som næse eller ej, spiser gulerødder! BASTA!

Man må derfor konkludere, at Rudolf ikke er Energi-A mærket, og derfor ikke kan modtage statsstøtte. Samtidig må julemanden have store problemer med kæmpe mængder af afføring med dertil hørende skatter og afgifter til Staten.

I morgen vil jeg som altid følge op på Hvid Jul projektet, og endvidere forsøge at finde ud af, hvordan julemanden finansierer sin virksomhed.

søndag, december 04, 2005

Julebal i Fields

Så blev det 4. december, og ikke mindst 2. søndag i advent. "Hvid Jul" projektet har lidt et hårdt slag, og det ses med det samme på TV2 Vejrets HvidJulsBarometer. HvidJulsBarometret er faldet til det laveste siden starten, nemlig 6%, og også 5 døgns prognosen er blevet mere pessimistisk.

Hele problemet opstod da min 10 liters fryser brød sammen i morges. Efter at have rodet lidt med skidtet fandt jeg ud af, at 10 liters frysere ikke er lavet til at køle hele Danmark ned til -25 grader celcius. Dette faktum er nu bevist ganske ubevist, men forsøget fortsætter ufortrødent, idet jeg nu har været nede og åbne den fælles 200 liters kummefryser i kælderen. Da denne fryser har en 20 gange så stor kapacitet som min 10 liters fryser, så må man forvente at den kan køre 20 gange så lang tid, altså 80 dage, hvilket er rigligt, da der kun er 20 dage til jul. Samtidig er denne fryser i stand til at køle ned til -45 grader celcius, så der skulle for alvor være gode chancer for hvid jul, når TV2 i morgen åbner op for Vejret.

Når vi snakker om nedbrud, så har jeg erfaret, at der er opstået tvivl om hvor Julemanden kommer fra. Eksempelvis er de fleste danskere overbeviste om, at Julemanden kommer fra Grønland. I Amerika mener man at Julemanden kommer fra Nordpolen, i Finland tror de Julemanden kommer fra Finland, og i Mellemøsten tror de slet ikke på Julemanden, så de er ret ligeglade hvor han kommer fra. Da vi naturligvis ikke kan have tvivl om, hvor Julemanden kommer fra, så har jeg sat mig for at bevise det.

Den videnskabelige metode, jeg har besluttet at anvende, er udelukkelsesmetoden. Amerikanerne tror som sagt at julemanden kommer fra Nordpolen. De tror også at Danmark er en by i Sverige, og samtidig har de nu brugt flere år på at finde julemandens onde tvilling Osama Bin Laden i et hul i jorden. Det er derfor oplagt at tro, at bare de hører ordene "Is" og "sne", så tror de straks, at der er tale om Nordpolen. Men som de fleste ved, så er der sne mange steder (også snart i Danmark, hvis Hvid Jul eksperimentet virker), så derfor kunne Nordpolen lige så godt være Finland eller Grønland for dem. Finlænderne tror julemanden kommer fra Finland. Dette rationaliserer de med, at rensdyr kommer fra Finland, og at der ikke er rensdyr i Grønland. Dette er naturligvis noget vrøvl. Et besøg i den lokale Dagli Grusen vil afsløre, at disse butikker også har rensdyr .. i køledisken. Samtidig kan julemandens rensdyr også flyve (i hvert fald en nat om året), så hvis en elg kan gå over Øresundsbroen, så kan julemandens rensdyr vel også flyve fra Finland til Grønland. Ved brug af udelukkelsesmetoden må julemanden derfor bo i Grønland. Det mest klare bevis herpå er dog dokumenteret af Danmarks Radio i 1989 (og igen i 1993 og 2002) hvor "Nissebanden i Grønland" løb over skærmen. Her kunne man i 24 afsnit følge julemandens jagt på sine to kugler, mens Flemming Jensen fordoblede sin vægt udelukkende ved at indtage risengrød.

I morgen vil jeg følge op på Hvid Jul eksperimentet, og samtidig beregne hvor meget strøm Rudolfs røde næse må forbruge i løbet af julenat.

lørdag, december 03, 2005

HvidJulsBarometret bukker under for presset

Captains log 3. december. Skabslågen på min 10 liters fryser står stadig åben i håbet om på denne måde at nedkøle Danmark til -25 grader celcius. Indtil nu er der uklare beviser på, at eksperimentet virker. HvidJulsBarometeretTV2 Vejret har efter 24 timers pres fra min 10 liters fryser allerede steget med 3% point til 10% ..



.. eller svarende til en stigning på godt 143% pr. dag. Holder denne prognose, må man derfor forvente, at hvid HvidJulsBarometeret d. 24. december vil stå på 25577%, svarende til en temperatur i Danmark lige under -10000 grader celcius. Jeg må derfor anbefale, at man ifører sig vanter og forvarmer bilen inden man tager ud til familie eller venner og holder juleaften.

Samtidig er der begyndt at ske ændringer i vejrprognosen, så vi allerede i næste uge kan forvente at se sne eller slud.



Alt i alt synes eksperimentet at være en bragende succes. Eksperimentet kører ufortrødent videre frem til jul.

Og når vi snakker om hvid jul .. Hvad sker der så lige for TV2s julekalender for "hele" familien "Jul i Valhal"? Mens jeg venter på Disneys Juleshow, så har jeg de sidste par aftener siddet klistret til TV2s action packed julekalender, hvor jeg uden at gætte for langt allerede har gennemskuet plottet.. Lad mig rekapitulere:

Teenage pige og Teenage piges enlige mor skal flytte til Malaysia, fordi Teenage piges enlige mor har fået et nyt spændende job. Teenage pige er ikke tilfreds, men det rager Teenage piges enlige mor. Teenage pige og Teenage piges enlige mor skal derfor flytte, og det kan åbenbart ikke gå hurtigt nok med at komme af med Teenage pigens enlige moders lejlighed. Derfor må Teenage Pige og Teenage Piges enlige mor flytte ud til Teenage pigens mormor, som bor i et gult hus midt ude i ingenting. Og dog .. Helt ingenting er det ikke, for i baghaven er der en samling store sten arrangeret i noget, der minder om en cirkel, og et hul i jorden med indlagt belysning. Teenage pige og Teenage piges nazi moder flytter ind hos Teenage Bedstemor, hvor Teenage piges nazi moder straks begynder at omdekorere Teenage Bedstemoders stue, så der kan blive plads til en "command station". Dette resulterer i at brændekurven flyttes hen foran kaminen, hvor gløder så kan flyve over i brændekurven og antænde huset. Nå .. Tilbage til den hæsblæsende og uforudsigelige historie. Da Teenage piges bedstemoder er ensom ude i stenbruddet af en bolig, så har Teenage piges bedstemoder udlejet hele loftetagen ud til nogle nisser .. Undskyld .. En familie som består af enlig fader, teenage dreng og teenage drengs lillesøster (uden at røbe for meget har vi nu: Enlig moder, Enlig fader, En datter som ikke vil flytte til udlandet - Det kommer jeg tilbage til). Teenage pige synes ikke at kunne lide teenage dreng, fordi teenage dreng kommer til at brække teenage piges skæve fallos symbol af en juledekoration ved et uheld. Efter noget tid undskylder Teenage dreng, og Teenage pige begynder at blive venner med Teenage dreng. I mellemtiden opstår der en mindre strid mellem Teenage piges enlige moder og Teenage drengs enlige fader om hvor brændekurven skal stå: Hvor den plejer, eller foran pejsen, hvor den kan antændes af gløder. Herefter sker der ikke ret meget mere, ud over at belysningen i hul i jorden øjensynligt blinker når det er mørkt.

Dette var i korte træk 1. afsnit af julekalenderen. Julekalenderen sluttes så af i bedste stil med at "højdepunkterne" opsummeres, og der ligges op til efterfølgende afsnit. Især spørgsmålet "Hvor kommer brændekurven til at stå?" spørgsmålet vagte min interesse, og d. 2. december kl. 20:00 sad jeg klar foran skærmen for at få svaret. Som ikke kom.... Men jeg venter spændt!

For de som ikke vil vide slutningen på "Jul i Valhal", så stop med at læse nu! Læser du videre er du advaret!

Julekalenderen slutter med at Teenage pige og Teenage piges enlige nazi moder ikke rejser, fordi Teenage piges enlige moder og Teenage drengs enlige fader falder for hinanden, og brændekurven får lov at stå hvor den plejer. Teenage pige bliver meget glad for dette, da hun bliver rigtigt gode venner med Teenage dreng og Teenage drengs lillesøster. Hvad Valhal har med det hele at gøre, det er fuldstændigt ligemeget, for det er bare fyld for at julekalenderen kan vare 24 afsnit uden at blive alt for triviel, forudsigelig og kedeligt ordinær. Hvad jul så har med Valhal og vikinger at gøre, er godt nok en gåde, for som de fleste ved, blev begrebet "jul" ikke indført før flere århundrede efter vikingerne var smuttet på bistandshjælp.

Læs med i morgen hvor jeg beviser at julemanden faktisk kommer fra Grønland, og følger op på mit lille "Hvid jul" projekt.

fredag, december 02, 2005

Julen er hjerteforeningens fest

Vi er nu nået til d. 2. december. To låger i kalenderen er åbnet, 2 stykker "noget der minder om chokolade" er indtaget, og kun 22 dage resterer til vi skal hygge os om et træ, der ikke ser næste jul. Mens vi venter kan vi så glæde os til at se Disneys Juleshow, der i år er ændret en smule, så det minder endnu mere om sidste år. Men ingen jul uden sne.

Endnu har vi ikke set noget sne i december i Danmark, og følger man med i Vejret på TV2, er der ikke meget optimisme at hente fra hvidjulsbarometeret. Sølle 7% er det sneget sig op på. Chancen for hvid jul ser dermed ud til at være forsvindende lille, hvilket er et klart tegn på global opvarmning. I min barndom var der hvid jul flere gange om året, og jeg synes også at julegaverne var større og knap så bløde. Faktisk var alt bedre i min barndom .. Selv Werthers Echte smagte bedre og kostede mindre.

Men at dvæle i fortiden får vi ikke hvid jul af. Når vejret ikke vil hjælpe, så må vi selv tage initiativet. Derfor har jeg her til morgen åbnet min fryser, således at den kan køle hele Danmark ned til -25 grader celcius, hvormed bare det mindste tegn på regn vil resultere i øjeblikkelig snevejr. Regn er jo ikke ukendt i december måned, og ud fra 7 dages prognosen på DMI, synes projektets succes sikret allerede i morgen lørdag.

Følg med i morgen hvor jeg med mit termometer og skærkt upålidelig videnskab vil dokumentere mit forsøg på at skabe hvid jul udelukkende ved hjælp af en 10 liters fryser monteret i et hårdt arbejdende kølefryseskab.

torsdag, december 01, 2005

Så det jul igen!!

"Så er det jul igen .. Så det jul igen .. Nej hvor er det dejligt det er juuuuuuuuul! HOLD KÆFT MAND!"

Så skete det .. Det blev december, og selvom julen allerede startede i oktober for butikkerne, så er det nu også blevet jul for alle os andre.

Hvad betyder jul så for undertegnede? Først og fremmest betyder det 3-4 kg ekstra og et nytårsfortæst om at have mistet dem igen inden næste december. Samtidig betyder det også gaveræs, julefrokoster og ikke mindst: Æbleskiver. MASSER af æbleskiver. Og risalamande .. gerne uden alamande .. for jeg hader mandler.

Det jeg elsker mest ved julen, er at folk bliver så venlige, og pludselig er vi alle gode venner. Tollundkvinden ved siden af kan godt holde til, at mit tv står på stand-by. Elefanten ovenpå holder sig mere i ro (måske fordi julebryggen er kraftigere end det almindelige sprøjt han ellers indtager til dagligt), og gamle damer kan pludselig stå op i bussen, hvis de vel og mærke kun skal nogle få stop. Jo .. Julen er hjerternes fest.

Men hvad er jul uden gaver? For at forsøde julen for denne blogs læsere har jeg, i samarbejde med de gode nisser fra SmileyWeb.dk, sammensat en kavalkade af sjov og spas til hver dag frem til juleaften .. En slags julekalender om man vil. Samtidig vil jeg her fra bloggen igennem december forsøge at forudse julevejret. Så følg med, og bliv jule-lalle-glad.

Vi ses til julefrokosten *<|:D

fredag, november 11, 2005

Du har ringet til TDC kundeservice .. Læg venligst på!

Hvorfor er det, at der er forskellige forpligtelser, når det gælder regninger? Som kunde skal man betale inden en fastsat dato .. ellers vanker der rykkergebyr og det der er værre. Som udbyder kan man gøre som man har lyst til, indtil medierne bliver opmærksomme på det.

For godt 3 måneder siden valgte TDC at nedsætte prisen på deres Internetforbindelser. Dette er naturligvis altid kærkommen, og det er ikke det, der er problemet.

Problemet er, at man ved modtagelse af næste regning så ser, at Internettet ikke er blevet billigere alligevel. I hvert fald ifølge regningen. TDC har valgt at indkræve samme beløb som forrige kvartal, selvom reklamer og hjemmeside siger noget helt andet.

Som bonus har de så vedlagt et ekstra seperat brev. Dette brev beskriver så (på en måde så man næsten bør føle sig heldig) at TDC desværre har glemt at rette regningen til, og at de ved næste opkrævning vil tilbagebetale udestående. Man skal derfor bare betale som der står på girokortet. Både regning og det ekstra beklagelsesbrev kom samme dag.

DET VAR DA SATANS!!! De opkræver 300 kr. mere end de har ret til, og samtidig beder de så en vente med at få pengene tilbage til næste gang. Hvad hvis sagen har været omvendt?

Jeg får mit girokort på mit Internetabonnement, men sender så et brev til TDC hvor der står: "Jeg beklager, men jeg har ikke i sinde at betale regningen denne gang, og vil i stedet regulere beløbet på næste regning, således at differencen bliver udlignet."

I et sådan tilfælde ville jeg nok ret hurtigt miste forbindelsen til både telefon og Int

mandag, oktober 31, 2005

De kære anonyme naboer

Som de fleste andre, så har jeg en nabo .. Jeg har faktisk flere. Godt nok aner jeg ikke rigtigt hvem de er, men jeg ved faktisk mere om dem, end jeg har lyst til. Lydisolering var nemlig ikke opfundet, da dette boligkompleks blev opført, og det er som om mine naboer ØNSKER jeg skal vide alt. Særligt to har en speciel plads i mit hjerte.

Da jeg ikke kender naboernes rigtige navne, har jeg i stedet valgt at kalde dem ved det, der irriterer mig mest ved dem. Som f.eks. overboen: Elefanten som jeg kalder ham. Eller måske snarere den lyserøde elefant. Han sover aldrig, hvilket betyder han tramper rundt deroppe dag og nat. Og i de lykkesagelige øjeblikke, hvor han ikke bevæger sig, så kommer larmen i stedet fra hans fede kat, hans anlæg som kun kan spille tysk dødsmetal og Kim Larsen, eller også tramper han bare rundt mens han hører tysk dødsmetal, jagter katten og synger falsk. På trinene kan jeg høre, at han sjældent er helt appelsinfri, for han går sjældent i en ret linie. Jeg overdriver ikke, når jeg sommetider er bange for at loftet falder ned. Af samme grund har jeg valgt kun at opsætte så få ting i loftet som muligt. Og fæstnet dem så godt, at bygningen falder sammen før tingene løsner sig.

Til højre bor Tollundkvinden. At kalde hende "ældre" er en underdrivelse i sig selv. Hun er så syg og svagelig, at man skulle tro hun ikke kunne lave meget larm. Sådan forholder det sig imidlertidigt ikke. Hendes tilstand gør at hun konstant har brug for hjemmehjælpen, og det hører man tydeligt om natten, når hun for 10. gang bruger kaldeanlægget for at få opmærksomhed. Jeg kan lige så tydeligt høre hjemmehjælpens irriterede stemme, når hjemmehjælpen for gud ved hvilken gang forsøger at forsikre Tollundkvinden om, at hjælpen er på vej. Samtidigt må jeg hver halve time høre hendes svar på Rådhusklokkerne gå af. Værst af alt er at uret er godt 5 timer bagefter, hvilket er pisse irriterende når man klokken 5 om natten hører 12 slag gå af. Det er som at have et personligt vækkeur som er placeret et sted, hvor man ikke kan nå det. Tollundkvinden er dog ikke mere svagelig, end at hun kan traske de 2 meter hen til væggen, der skiller vores lejligheder, og banke hårdhænnet lige så snart jeg tænder for mit anlæg eller tv. Tror faktisk hun kan høre mit TV når det står på stand-by.

Slutteligt skal det siges, at jeg igennem 20 år har boet klods op af en motorvej. Jeg anser derfor ikke mig selv som sart når det gælder støj fra "omgivelserne".. Men efter jeg flyttede i lejlighed i København, er min tålmodiged brugt op!

mandag, oktober 24, 2005

Den lille prins på gulsoten

Det forlød fra flere uafhængige kilder lørdag d. 22. oktober, at den lille ny prins blev hastebehandlet på Rigshospitalet for gulsot. Dette er imidlertidigt ikke korrekt!!

Denne blog har gennem seriøst upålidelige kilder fået fat på den lille prins' patientjournal, og kan nu bekræfte, at den lille prins faktisk er smittet med den frygtede fugleinfluenza. Det er dog stadig uvidst om der er tale om den smittefarlige Newcastle variant, men meget tyder på det.

Indtil B-prøven af- eller bekræfter om der er tale om Newcastle varianten, diskuteres det stadig blandt sundhedsmyndighederne, om hvorvidt den lille prins og resten af besætningen på Amalienborg skal slås ned. Der er naturligvis en del fornuft i denne dramatiske handling. Til forskel fra de tab som normalt ses når besætninger smittet med fugleinfluenza slås ned, så er der i dette tilfælde tale om en stor besparelse for samfundet.

torsdag, oktober 13, 2005

Terroristens nye månedskort

Der har været lidt stille i bloggen den sidste måneds tid. Det er ikke fordi, jeg ikke har haft noget at brokke mig over. Nej, det skyldes at jeg har fået et nyt job, og jeg derfor har mere end rigeligt at se til.

I kraft af at mit nye job er beliggende ca. 17 km fra min bopæl, er jeg nu mere eller mindre tvunget til at benytte den offentlige transport. Jeg forsøger godt nok at tage cyklen i stedet, så ofte som vejret og min morgentræthed tillader det. Men jeg ved godt hvor det bærer hen ad. Snart sætter efteråret for alvor ind, og hvis der er noget, der ikke krydser med mig og især mit hår, så er det vandret monsun i stiv kuling. Derfor besluttede jeg mig for allerede nu at investere i et månedskort til den kollektive trafik i København.

At få lavet et månedskort krævede en lille tur omkring en S-Togs station med kontor. Heldigvis ligger der en sådan lige klods op af mit ydmyge hjem, så dette skridt krævede ikke den store opofrelse. Jeg troppede op hos DSB, proklamerede at jeg skulle bruge et månedskort, og som befalet så skete det. Den venlige ekspedient greb ivrigt i skuffen og rev de krævede materialer frem, hvorefter hun efterspurgte et foto. Jeg var naturligvis mere eller mindre forberedt på dette, så jeg fandt et lille pasfoto frem, som jeg tilfældigvis havde lagt sammen med mit kørekort. Jeg rakte hende billedet, som hun tog imod. Lige da hun fik billedet i hånden kiggede hun lidt underligt på det, kiggede så op på mig, kiggede ned på billedet igen .. så op på mig igen. Godt nok var det ikke et billede jeg havde fået taget for nylig, men jeg synes nu stadig godt man kunne se at det var mig. Ekspedienten kiggede herefter lidt længere på billedet, og virkede mest af alt som om hun gerne lige ville diskutere situationen med kollegaen ved siden af.

I mine tanker kom jeg til at tænke på, at det overrakte billede faktisk er identisk med det som sidder i mit pas. Dette pas har igennem tiderne givet mig temmeligt mange problemer med tolden i diverse lande. Det bedste eksepel var da jeg engang skulle til London på en studietur. På vej gennem tolden blev jeg som den eneste hevet til side, og min bagage skulle gennemrodes og undersøges for smuglervarer og andet mistænkeligt. Nu er jeg ikke den, der ligger mig ud med bevæbnede 150 kgs. mænd. Så jeg fulgte naturligvis alle instruktioner. Som forventet så fandt de naturligvis intet, og jeg fik lov at pakke bagagen sammen igen. Da studieturen var veloverstået, og jeg efter en våd nat på båden med tømmermænd travede gennem tolden, blev jeg igen (som den eneste) trukket til side af tolderne, og igen skulle de lige se hvad jeg havde med mig hjem. Denne gang fandt de heller ikke noget, selvom bunken af brugte underbusker nemt kunne klassificeres som biologisk farligt, muligvis som biologisk våben. Denne behandling medførte, at de venlige studiekammerater efterfølgende døbte mig terroristen. Noget som jeg stadig kan læse i min Blå Bog fra HTX. Havde denne hændelse så bare været den eneste, så ville jeg sikkert ikke have tænkt videre over det .. Men det sker faktisk mere eller mindre hver gang, at jeg er den heldige udvalgte, når jeg på ud- eller hjemrejse skal igennem tolden.

Ekspedienten hos DSB så stadig lidt skeptisk ud, da hun med snilde indførte billedet i månedskortet. Da hun igen kiggede op på mig, smilte jeg hurtigt. Hun overrakte mig derefter mit nye "Ud og se med DSB" kort, og ønskede mig en god weekend.

Nu, efter 13 dage med månedskort, har jeg allerede blevet kontrolleret af de venlige DSB kontrollører på næsten halvdelen af de ture jeg har kørt med S-toget. Og hver gang skal de lige kontrollere billedet en ekstra gang, inden jeg får lov at slippe..

.. tror snart jeg skal have taget et nyt billede!

onsdag, august 31, 2005

Din personlige DJ

Kender du det? Du har hørt din musiksamling igennem for 1000. gang, og kan alle numrene udenad og hvilken rækkefølge de kommer i?

Du går herefter til dine venner eller bekendte, og spørger dem om, hvad der er fedt lige nu: "Har du hørt den der fede nye single fra Britney Spears? Du ved den der Everytime!! Den er bare herre overfed, der!" kommer det så som skidt fra en spædekalv. Med lidt væmmelse og afmagt konstaterer du nu, at det nummer nok ikke LIIIIIIIIIGE er så fedt, som det bliver gjort til, og du går hjem og hører din musiksamling en gang til.

Du har nu konstateret at alle dine venner har en rådden musiksmag, men du vil stadig gerne have ny inspiration til de fedeste nye numre! Hvad gør man så? Man går naturligvis på Nettet.. Ikke til en af de elendige musik tjenester som MSN Music eller iTunes: Her har redaktørerne nemlig en mindst lige så rådden musiksmag som dine venner, og har tydeligvis lige så lidt forstand på musik.

Her til morgen (hvor jeg egentligt burde være på vej på arbejde) sad jeg så at læste lidt på en tilfældig blok, og her fandt jeg til min store overraskelse et fantatisk site, som baseret på ens musiksmag foreslår ny musik, som du muligvis kan lide... SIMPELTHEN FANTASTISK!!!

Sitets navn er Pandora.com. Funktionen er så simpel at alle burde kunne være med: Først indtaster man titlen på et nummer man kan lide, eller navnet på en kunstner. Derefter foreslår Pandora et nummer baseret på dette, og man vælger så under "Guide", om man kan lide dette nummer, eller om Pandora har en lige så rådden musiksmag som ens venner. Ud fra dette valg spiller Pandora så et nyt nummer, og igen foretager man valget: Godt eller skidt. På baggrund af valgene opretter Pandora så en playliste, og man kan nu høre den fedeste musik dagen lang.

Dette indlæg er skrevet mens jeg sidder og lytter til Pandora på arbejdet .. Må hellere stoppe med at skrive .. Min chef begynder at se lidt ond ud.

"HEY CHEF!!! OP MED HUMØRET!! JEG HAR LIGE ET NUMMER DU SKAL HØRE!! DET ER VILDT FEDT!! DET ER MED HENDE DER BRITNEY SPEARS!! DET HEDDER EVERYTIME!! DET ER HERRE FOR VILDT, DER!!"

søndag, august 28, 2005

Papir, sten, pistol


Klik for stor udgave! Eller lad være! Pennen er mægtigere end sværdet!

torsdag, august 25, 2005

Lykkens pamfilius

Det skal ikke være nogen hemmelighed længere: Jeg har været inde i en enorm stribe af held de sidste par dage: Maden er ikke brændt på en eneste gang, der har ikke været ild i køkkenet en eneste gang siden sidst, og så har jeg fået ønskejobbet i hus pr. 1. oktober.

Imens jeg sidder og tror, at nu kan det snart ikke blive bedre, ringer telefonen så. Den mest forførende forudindtalte stemme fortæller mig på flydende amerikansk:

"CONGRATULATIONS!! YOU HAVE JUST WON A CRUISE TO THE CARIBBEAN! TO CLAIM YOUR PRICE, JUST PRESS THE 9 KEY NOW ON YOUR TELEPHONE NOW!"


"DET VAR DA SATANS!" tænkte jeg, og uden at tænke mig om hamrer jeg mine pølsefingerer ned på telefonens tastatur.

Lidet var heldet dog, for af uransagelige grunde, ramte jeg ikke 9 tasten. Dette imponerede naturligvis ikke telefonsvareren i den anden ende, så stemmen fortsatte forførende:

THAT IS THE 9 KEY!!


Med en elefants snilde fik jeg hurtigt ramt 9 tasten, og stemmen i røret spolede lidt længere frem på båndet, og blev nu mere krævende:

TO CLAIM YOUR PRIZE, WE NEED TO KNOW YOUR ACCOUNT NUMBER! PLEASE ENTER YOUR VISA OR MASTER CARD NUMBER AND PRESS THE POUND KEY!


Da jeg ikke er videre autistisk kunne jeg naturligvis ikke dette nummer i hovedet. I guder!!!. Jeg har lige kæmpet med at ramme "9" tasten, og nu vil damen have mig til at taste 16 cifre og derefter trykke på en tast som hedder "pound".

Med frygten for at miste min dyrbare præmie tastede jeg lynhurtigt 16 cifre ind, og trykkede på "pound" tasten (du ved, den lille tast man ellers ikke aner hvad skal bruges til). Stemmen i røret blev nærmest euforisk, og begyndte næsten at juble, mens noget som lød som en fanfare, optaget med udstyr fra 1930'ernes Polen, blev fyet af gentagende gange i baggrunden. Støjen fra fanfaren var så øredøvende, at jeg aldrig fandt ud af, hvad den sensuelle stemme sagde.

Så .. Nu håber jeg bare, at min præmie snart kommer. Ellers vil jeg bede personen med kort nr. 8363 4387 1274 2991, om lige at kontakte mig, hvis han eller hun pludseligt uventet får en rejse til Caribien ind på sin konto. Husk nu!! Med ærlighed kommer man længst, og jeg kan jo ikke gøre for, at jeg ikke kan nummeret på mit VISA kort i hovedet vel??

onsdag, august 17, 2005

Død mand sladrer ikke

I dagens udgave af Ekstra Sprøjten finder man bla. overskriften:

Dræbt brasilianer løb aldrig fra politiet

Næ .. Det gør døde mennesker sjældent!

onsdag, august 10, 2005

Fattigrøvens potensforlænger

Jeg faldt lige over en interessant artikel i Ekstra Sprøjten. Ifølge forskere i Moskva skulle der være en sammenhæng mellem størrelsen på mænds fødder og længden på det maskuline vedhæng (hvis du ikke ved hvad det er, så spørg din far eller mor).

Faktisk skulle man via formlen:
Længde på vedhæng = (Størrelse på fod i cm + 5) / 2

kunne beregne længden.

Dvs. at går man i for store sko, så er der tale om en potensforlængelse!! Det gør det jo unægteligt lidt billigere at overkompensere.

tirsdag, august 09, 2005

Den tidlige midtvejskrise

Det sker for os alle: Vi bliver ældre.. Lige indtil vores sidste salgsdato oprinder, og fødderne begynder at få en velkendt lugt af jord.

Jeg nærmer mig de 30. Ok, der er 2 år til endnu .. godt og vel .. Men jeg synes allerede jeg begynder at mærke presset. Ikke så meget på helbredet. Det er som det skal være, med undtagelse af et par små skavanker, jeg har pådraget mig over tiden. Næ nej .. Det er presset fra omgivelserne jeg begynder at mærke.

Min mor begyndte for nogle år siden med at spørge, om jeg ikke snart skulle finde mig en kæreste, som jeg kunne holde på lidt længere end holdbarheden af en liter letmælk. Samme spørgsmål får jeg ofte fra min moster og andre af det modsatte køn i familien (det er som om, at der er større forståelse fra den mandlige del). Nu skal det ikke lyde som om, jeg bare hopper fra den ene til den anden. Tværtimod. Der er bare langt imellem mine forhold. Så skete det dog, at jeg fandt en, som det så ud til ville holde længere end gennemsnittet. Derpå steg presset yderligere. Spørgsmålet "Skal du ikke snart finde en kæreste?" ændrede sig hastigt til "Nu skal du vel snart til at have nogle børn?". Lige pludselig var udsigten til et solidt forhold bare ikke nok.

Så skete det selvfølgelig, at forholdet brast og jeg troede nu at jeg var tilbage ved "Skal du ikke snart finde en kæreste?". Sådan skulle det bare ikke gå. I stedet kom det pludseligt til "Du bliver jo ikke yngre!". Ikke længere spørgsmål men en konstatering af, at mine dage er ved at være talte, og hvis jeg ikke snart tog mig sammen, så kunne jeg lige så godt tage en smut i Kattens Værn, og adoptere 10-20 halvskaldede katte, og samtidig starte med at sy mine sparepenge ind i dyne og pude.

Samtidig er det som om, at de som har fundet deres livs udkårende, helt glemmer hvad det vil sige at skulle finde en ny kæreste. Som eksempel kan jeg nævne, at da jeg sidste var hjemme i det Nordjydske, var med mine forældre ude og handle i den lokale Føtex. Da vi så, efter naturligvis at have fyldt vognen så det lignede hamstring, skulle til kassen, valgt min mor så en, hvor der sad en køn ung kvinde og ekspedrede. Varerne blev læsset op, og da vi efter 30 minutters intens kamp med at overføre vare fra vogn til kassebånd skulle betale, prikkede min mor til mig, og spurgte om kasseekspedienten ikke lige var noget for mig...... Der stod jeg af. Det var som om en lille bid at mit resterende selvværd knækkede af og sank mod dybet. Ikke meget ulig Titanics forlis. Ikke nok med, at min mor åbenbart betragtede det at finde en kæreste, som at tage et pund fars op af køledisken, og så betale ved kassen, så var det sidste jeg manglede, at min mor forsøgte at pimpe mig ud til den første hun mødte.

Hvad er der med de 30. år? Er der nogle uskrevne regler for, hvad man skal have nået inden de 30. som jeg ikke har fået? SÅ HJÆLP MIG DOG!?!

mandag, juli 25, 2005

Godt gang i gryderne

Lad mig sige det med det samme: Jeg er ikke den store personlighed i et køkken. Jeg indrømmer det gerne. Jeg laver kun mad fordi jeg endnu ikke har fundet en som er tilstrækkeligt glad for mig, til hun vil stå for den daglige madlavning.. Ud over min mor naturligvis, men hende vil min far ikke af med.

Derfor består finere madlavning for mig af ikke at købe maden færdiglavet. Samtidig skal maden kunne tilberedes på samme tid som det tager at koge et æg, og helst med lige så lidt opvask. Det nedsætter unægteligt valgmulighederne. Selv kogebogen "Lær at lave mad - Bogen til den uerfarende kok" af Henning Petersen har jeg opgivet. Omslaget på bogen så ellers lovende ud: En ungersvend, ikke ulig mig selv, i vild jubel over at der kommer noget op af en brædepande, der mest af alt ligner en stor stikflamme.

Nærmere analyse burde dog have sat mig på bedre tanker. For at fembringe den flammende brædepande har ungersvenden både haft gang i ovnen og to gryder. Mere opvask end jeg er villig til at tage på en uge.. og samtidigt for mange elementer i ilden på en gang, til jeg kan overskue det; Og så ejer jeg heller ikke et forklæde.

Da jeg efter dagens tur i den gamle trædemølle skulle hjem, måtte vejen lægges forbi den lokale SuperBest (den ligger nemlig nærmest). Efter tre ugers ferie havde jeg ikke energien eller lysten til det helt store arbejde i køkkenet, så det blev besluttet at lave en omgang ris badet i Uncle Bens Sweet & Sour sauce .. let krydret med kylling (opskriften kan findes på text-tv side 800). Det smager godt, og så krummer det ikke i sengen. Nu skulle man jo ikke tro, der kunne komme de store oplevelser ud af sådan en ret, men det gjorde der nu alligevel.

Jeg fik startet mit fine gaskomfur op, og lykkelig over stadig at være i besiddelse af mine øjenbryn, blev gryden placeret og lidt olie tilsat. Blusset skal naturligvis skrues helt op, for så går det hurtigere. Mens olien tempereres, kunne jeg jo så gå ind i stuen, og sætte mig foran computeren og chatte lidt med vennerne på Messenger.

Ca. 4 minutter senere bemærkede jeg en kraftig lugt, og opmærksomheden gik hurtigt imod køkkenet. Noget var helt galt. Ude fra gangen kunne jeg se en svag hvid røg brede sig, og i røgen kunne jeg se et blinkende orange skær. Røgen blev tykkere, og jeg blev enig med mig selv om, at det da vist ikke kunne være helt normalt. Så jeg begav mig ud i køkkenet. Der kunne jeg så, svagt se gryden med olie stå i flammer, mens resten af køkkenet næsten var forsvundet i den fineste ildelugtende røg.

Nu skulle det gå stærkt. Hurtigt ind i stuen, finde mobil telefonen, og tilbage i køkkenet og tage et billede. Derefter var det så på tide at slukke branden. Første tanke: Ild slukkes bedst med rigeligt vand. Så slog fornuften dog til, og jeg fik i stedet smidt et låg over gryden. Ilden forsvandt, røgen blev hængende, og mine øjne løb i vand... HVILKET HELTEMOD. "Jeg er den fødte brandmand" tænkte jeg, indtil jeg sekunder senere begyndte at hoste kraftigt, og besluttede jeg nok hellere må beholde mit nuværende job.



Herefter skulle gryden selvfølgelig af varmen. Min fornuft sagde mig, at mere varme ikke var en god ide. Så langt så godt. Gryden blev stillet ned i vasken med låget på, og fik lov at stå et par sekunder før jeg tog låget af gryden igen. PUF!! sagde den lille gryde, og den stod igen i flammer. På med låget igen. Denne gang var jeg dog ikke lige så stolt over at have tæmmet ilden, som første gang. Men jeg havde stadig mine øjenbryn, og det var godt nok til mig.

Moralen på historien er: Kan du ikke lide lugten i køkkenet, så skal du ikke lade mig lave mad.

torsdag, juni 30, 2005

Et kig i urinalerne

De fleste har sikkert set dem. Eller måske nærmere lugtet dem: Urinal kager, toilet duft friskere, WC frisker .. Kært ban har mange navne. I hvert fald er jeg efterhånden dagligt begyndt at blive udsat for disse moderne vidundere, når jeg tager 5 minutter for mig selv på det hellige.



I princippet er ideén med WC friskere ganske ok .. Offentlige toiletter er jo ikke ligefrem noget, man ønsker at gøre rent. Men bare toilettet lugter som om det er rent, så er det jo ligemeget om der er smurt fæces op og ned af væggen.

Problemet er bare, at når man sidder og bomber Pearl Harbour, så kan det ikke undgås, at der sprøjter vand op i bagpartiet. Så selvom ideen er god, så er problemet bare hurtigt, at ens røv kommer til at dufte af wc frisker. I hvert fald er jeg nu så heldig at have en røv der lugter af "Romantisk buket".

HVOR MASKULINT!!!

onsdag, juni 29, 2005

En tur med Bush'en

Så skete det. Efter Fogh i flere år nærmest har haft læberne klistret til George Bushs røv, har Bush besluttet sig for at beære lille Danmark med sin tilstedeværelse den 5-6. juli 2005.

Det sker dagen efter USA's uafhængighedsdag d. 4. juli. I Danmark fejres denne dag af herboende og besøgende amerikanere i Rebild Bakker i Nordjylland, og det var ellers arrangørerne håb, at Bush ville have været til stede denne dag. Desværre for dem er det ikke tilladt at udsætte tamme primater i naturen.



At verdens næst bedst kendte abe (bedst kendt er Michael Jacksons pet monkey Bubbles) gæster lille Danmark har naturligvis medført stor panik hos politikere såvel som de godt 5 millioner medlemmer af ordensmagten, der skal sørge for han ikke farer vildt. Dette er naturligvis forståeligt, da vi ikke ønsker at Bush ender med at kravle rundt på Rundetårn i bedste King Kong stil. Politiet har derfor brug for DIN HJÆLP! Har du set en dyrepasser kigge lidt for skævt til en abe, fordi aben kastede med fæces, eller børnehave børn uden opsyn, så er det DIN PLIGT at oplyse om det.

mandag, juni 13, 2005

Den internationale knive uge

Så blev det endeligt den internationale kniveuge. Ugen hvor der bliver skåret ned på alt, men på en samfundsøknomisk forsvarlig måde, med et smil på læben, og en kniv for struben.

Følg med på SmileyWeb.dk.

torsdag, juni 09, 2005

Brandfarlig politik

Hvad FANDEN sker der?

Natten til d. 8. juni blev der sat ild til integrationsminister Rikke Hvilshøjs (V) bil, hvorefter branden bredte sig til carporten og videre til huset, hvor ministeren og hendes familie lå og sov. Minister og familie blev dog advaret af husets brandalarmer, og nåede ud uden fysiske skader. Branden blev øjensynligt startet fordi en ukendt aktionsgruppe, der kalder sig "Grænseløse Beate", var utilfreds med Danmarks udlændinge politik.

Nu kan jeg på ingen måde sige, at jeg på alle områder er enig med den udlændinge politik vi kører i Danmark; Men ærligt talt? Hvad fanden er det for en primitiv måde at skaffe sig opmærksomhed på? Ikke nok med at gruppen af forstyrrede elementer sætter et andet menneskes liv på spil, og samtidig dennes familie, så er de alligevel ikke "mænd" nok til at stå ved det. De gemmer sig bag en næsten anonym e-mail og forsøger at få folk til at sympatisere med deres holdninger, ved at gøre præcist det, de fleste folk støtter op omkring i udlændinge loven: At stoppe terrorisme. Dermed har de opnået PRÆCIST det modsatte af, hvad man må forvente var deres formål.

Når de ansvarlige bliver pågrebet (og det bliver de), så HÅBER jeg inderligt, at der er tale om personer med en ren dansk baggrund. Simpelthen fordi, at hvis gruppen består af ny-danskere, så vil det få hadet til indvandrere til at stige yderligere i befolkningen. Noget som i mit hoved vil være katastrofalt, da modstanden mod indvandrere allerede er for stor.

Hvad gør man så med sådanne mennesker, der tager vold i brug, når de ikke får deres vilje? Man spærrer dem inde, og så sætter man ild til deres families hus og siger: SÅ KAN I FANDME LÆRE DET!!! I SKAL HAVE DEN SAMME HOLDNING SOM OS!!! ELLERS BRÆNDER VI JERES HUS OG FAMILE AF (dette er naturligvis sarkasme ..).

NU MÅ I KRAFT EDME SPÆNDE HJELMEN!!!!

søndag, juni 05, 2005

En stærk genstand

Sundhedsstyrrelsen anbefaler, at man ikke drikker mere end en halv liter cola om ugen. Selvsamme offentlige institution anbefaler, at man som mand ikke indtager mere end 21 genstande, eller hvis man er kvinde 14 genstande. Konklusionen er her, at indtager man det anbefalede antal genstande, må man indstille sig på en stærk omgang rom & cola.

lørdag, maj 14, 2005

Best Seller

Du har sikkert allrede læst Da Vinci Mysteriet. Nu er det næste nye hit på biblioteket her:

Lær masturbation i en håndvending.

Håndbogen står under ISBN nr. 6.

mandag, april 25, 2005

Smagen fra 70'erne - Jolly Cola er tilbage

Jeg troede næppe mine egne øjne, da jeg tidligere i dag troppede op i Super Grusen for at hamstre ind til de næste par dage. Det var ikke antallet af pensionister der fangede min opmærksomhed, selvom de nu fyldte godt op foran hylderne med tvebakker og karat kaffe. Nej .. Det var et gensynets glæde med den nye gamle Jolly Cola.

Jolly Cola længe leve

Folk der kender mig personligt, ved alt om min kærlighed til Jolly Cola’en, og hvordan jeg nærmest religiøst har prædiket om Jolly Cola’ens velsignelse, og hvordan Coca Cola var selveste Satan, og Pepsi var anti-krist. Ligesom Jesus (i hvert fald ifølge nogle) er Jolly Cola nu genopstået fra de døde. Og med smagen som de fleste kendere vil huske fra før Jolly fik “ny og mere moderne smag” i slutningen af forrige århunderede. “Med smagen fra 70’erne” som det så poetisk udtrykkes på den genskabte gamle etiket.

Hvor er livet dog herligt igen!!

Jolly Cola @ Vestfyen.dk

fredag, april 08, 2005

Sikken en stemme

Som skrevet før, så skal der en hel del mere end Nik & Jay, Alias og Niarn til at imponere mig. Ikke desto mindre blev jeg for nogle dage siden introduceret for Wing på min nye arbejdsplads, og jeg faldt med det samme pladask for Wings talent, bløde stemme og ikke mindst imponerende sans for timing.


Wing må være Østens svar på en kvindelig Helmut Lotti .. Ikke siden Abba har jeg hør Dancing Queen opført med så stor ynde og sans for detaljer. Jeg blev så rørt, at en lille tåre dannede sig i min venstre øjenkrog, og snart trillede den ned af min kind, mens jeg næsten følte mig som født på ny.


På kort tid lærte jeg, at Wing til dato har udgivet 9 klassiske udgivelser, som burde høre hjemme på enhver musikelskers CD hylde. Selv skriver Wing på sin hjemmeside:


"Hi, I am Wing! I immigrated to New Zealand with my family about ten years ago from Hong Kong. I have been learning singing in New Zealand and I do performances in Rest Homes and Hospitals and occasionally promotional concerts as I go along.

I released my first CD Phantom Of The Opera and got a grant from the Manukau City Council for promotion. Then I released I Could Have Danced All Night and The Sound Of Music.

My latest CDs are called "Beatles Classics by Wing", "Wing Sings The Songs You Love " and "Everyone Sings Carols with Wing".

I have worked hard and I hope you have all found I am improving.

Thank you for all who supports me helping me very much as I go along.


Support skal hun i hvert fald have herfra .. Ligesom jeg støtter Kræftens Bekæmpelse og Red Barnet.

torsdag, april 07, 2005

Prostituerede lider af posttraumatisk stress syndrom

Det forlyder fra Go' morgen Danmark på TV2 d. 7. april 2005, at flere prostituerede lider af posttraumatisk stress syndrom, en psykisk lidelse som også kendes som granatshok. Granatshok hos prostituerede opstår muligvis som følge af, at de prostituerede knaldes sønder og sammen.

torsdag, marts 17, 2005

Michael Jackson udgiver nyt nummer

Det forlyder i dagspressen, at “The king of pop”, Michael Jackson, er tiltalt for flere overgreb på børn. For at betale for omkostningerne af retsagen forlyder det fra upålidelige kilder, at Jacko vil udgive et nyt remix a nummeret “Smooth Criminal”. Nummeret vil få titlen “Smooth Criminal (Child molester remix). Det skal nok blive et hit på sodavandsdiskotekerne her til sommer.

lørdag, marts 12, 2005

Dansker blandt verdens 100 rigeste

Flere medier skriver, at den danske skibsredder Maersk Mc-Kinny Møller, med en formue på 5,3 milliarder dollars (ca. 30 milliarder danske kroner), er den 90. rigeste person i verden.

– Mon han giver den næste omgang?

tirsdag, marts 08, 2005

Hvor fuld skal man være ...

Hvor fuld skal man være for at føre et skib ind i DKs største bro? Analyser siger en promille på 1,5 kan gøre det. Selv synes jeg dette lyder temmeligt urealistisk. Første og fremmest har jeg selv oplevet en sådan promille, og været i stand til at finde hele vejen hjem, uden at ramme ind i noget (jeg kan huske i hvert fald). For det andet vil man, selv om man ser dobbelt, ikke kunne komme uden om Storebæltsbroen .. Den går jo som andre broer hele vejen over. Derfor er jeg overbevist om at vedkommende nok nærmere skulle have haft en alkoholprocent på 1,5 .. Ikke promille.

fredag, februar 25, 2005

Shampoo for viderekommende

"Er dit hår også stift og uregerligt? Så prøv L'oreals nye V-Power active shower gel med antiliposomer, nænsom dermo protector, kokomidopropyl til spidserne, farvefri tocoferyl, skøn polytoconium, afslappende methyl-isothiasionomer og lækker cocoglycosionid og få et glansfyldt hår der skinner som det rene tetrasodiumperspofionid.

L'oreals nye V-Power shower gel. Nem at anvende. Umuligt at fatte en brik af."

tirsdag, februar 15, 2005

Sjov med Finland

Det er almen kendt at alle finnere har en Nokia mobiltelefon og masser af rensdyr. Da jeg allerede har en nokia mobil telefon, var det derfor renerne jeg var mest interesseret i, da jeg pludselig blev kontakt ganske uopfordret af en finlænder via IRC (et slags chatnetværk). Følgende er et uddrag af en godt 30 minuters lang samtale med piippanen (finlænder og formodet distributør af rensdyr og elge).

Finlænder: kaveri meni conffimaa sitte häviön , no säälipisteitä teille. Kannattaa sitte laittaa koko demo admineille ni näkevät mite joka rundi o vetäny kato ku ramppia pitää aina matsissa ni jokaisessa demossa porataa toho.

Mig: Do you distribute elks and reindeer outside of Finland? I am looking for a distributer.

Finlænder: kato ota muna suuhu ja koita viheltää

Mig: How much do you charge for elks and reindeer? I am willing to buy in large quantities.

Finlænder: www.mannet.com for reindeers

Mig: I will look into it. How long do you expect it will take to deliver 500 reindeers?

Finlænder: 1 day

Mig: And how will they be shipped and packaged?

Herefter blev der lidt stille. Jeg forsøgte naturligvis ihærdigt at få fat på ham igen for at få en aftale i stand.

Mig: What is the expected deliverytime for elks and has the reindeers been vaccinated against mad cow disease?

Mig: Hope you deliver faster than you answer

Finlænder: Who are you ?

Mig: My name is Hans Rensdyr .. I am CEO of Dansk Rensdyr og Elge import A/S

Finlænder: Why did you whisper me ?

Mig: Because you are finnish .. And I am looking for a distributer that can provide me with finnish reindeer and elks.

Finlænder: lol :D

Mig: My understading is that all finnish people have elks and Nokia telephones.

Finlænder: You should travel to Lapland and ask Santa about that. well , nokia telephone is kinda expensive :/

Mig: I have already imployed Santa but he only has a few reindeers. These I have already sold to a Chinese resturant.So now I am looking for a better distributer!

Finlænder: :]

Mig: I am interessted in importing atleast 500 elks and 1000 reindeer.

Finlænder: and trying to find some1 by using internet relay chat :D?

Mig: A reindeer distrubuter? Because if you are then I am your man.

Desværre endte det med at piippanen stoppede med at svare, og derfor fik jeg aldrig en handel i gang.

tirsdag, februar 08, 2005

Dobbeltmoral er dobbelt så godt

Hvad gør man når oppositionen begynder at hale ind på en i valgkampagen? Man sætter helsidesannoncer i aviser hvor man direkte advarer om at stemme på et bestemt parti!! Sådan vælger Venstre at afslutte valget i dag.

Er der nogen der husker da Venstre for godt en uge siden gik ud og sagde at "det er et slag mod demokratiet", da en Imam nævnte, at de i fredagsbønnen ville fraråde landets muslimer i at stemme på Venstre?

Dobbeltmoral er dobbelt så godt ... Venstre ved du hvor du har .. I hvert fald til de finder på noget andet.

Det ER valg!

Man skal vist leve under en sten i Utterslev mose, hvis man ikke ved at der er folketingsvalg i dag. De sidste 3 uger er vi konstant blevet bombarderet med "valg-debatter" på TV og aviserne har udbredt valgpropaganda, så selv Bush er imponeret. Og så har man åbenbart glemt alt om byforskønnelse. I hvert fald kan man ikke bevæge sig rundt på gaden, uden at en politiker kigger en over skulderen fra en lygtepæl, eller hvor der nu ikke lige sad en valgplakat i forvejen. Flere af plakaterne er endog så skræmmende, at de burde have påklæbet et "Bør ikke ses af børn under 15 år" klistermærke. Faktisk er der visse plakater hvor rådet "Du må ikke kigge direkte på solen" gør sig kraftigt gældende.

Hvad der skræmmer mig mest er dog, at en del af disse mennesker faktisk kommer til at styre landet de næste 3-4 år. Skræmmende fordi valgkampen mest af alt ligner en diskussion i en børnehave: "MIN FAR KAN TÆSKE DIN MOR!" .. "JA MÅSKE .. MEN DU ER FOR NÆRSYNET TIL AT SE ET BREDT FORLIG!". Valgkamp handler åbenbart mere om at kritisere modparten end at komme frem med sine egne holdninger. Skide være landet bare ikke modparten får en ministerpost.

lørdag, februar 05, 2005

Jeg er en nørd!

I eftermiddags var jeg en tur i det lokale fitness center for at give nogle af de kilo tilbage, som jeg havde raget til mig over julen. Jeg lagde mærke til en attraktiv ung kvinde i en kort nederdel læne sig ind over sin bærbare. Jeg kunne naturligvis ikke ikke lade være med at kigge og tænkte ved mig selv: "Fed computer".

Jeg er den STØRSTE nørd!

fredag, januar 21, 2005

Dankort gebyr

Vil bare lige gøre opmærksom på, at jeg nu også tager gebyr når der betales med Dankort. Så ved i det!!

fredag, januar 07, 2005

Den letviske cykelmafia

Jeg er ikke paranoid .. Jeg ved der er nogen som er efter min cykel, og har været det lige siden Berlinmurens fald. Det er den letviske cykelmafia.

Lige siden jeg flyttede til København har jeg været stor tilhænger af min cykel. Det er ikke pga. det rent motionsmæssige. Det er mere fordi jeg for prisen af et par kartofler eller en skål havregryn kan komme rundt i København på forholdsvis kort tid, og samtidig ikke skal kæmpe med stressede buschauffører eller aflyste s-tog (pga der er gået belysningsstrøm i signalstrømmen, eller hvad DSB nu kan finde på af gode grunde, til det er umuligt at føre tog til tiden).

Nej .. Jeg tager gerne cyklen. Også selvom der er stiv kuling fra vest med regnskyl af episke dimensioner. Simpelthen fordi det kun er MIG der sætter grænserne for om jeg når frem eller ej.

Nu er det bare sådan at det ikke længere kun er mig der sætter grænsen for om jeg kommer frem eller ej. Rent faktisk har jeg siden jeg fik cykel i København været plaget af at cyklen i langt højere grad sætter grænsen. For leden kom jeg tilbage til Djævleøen efter en dejlig juleferie i det Nordjyske. Jeg ankom sent og var blevet lidt sulten, og da køleskabet skriger hungersnød, besluttede jeg mig for at køre ned i den lokale McDonalds og hive et par cheeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeseburgers i land. Som tænkt så gjort. Problemet var nu bare at cyklen var punkteret på forhjulet. Skide være med det. Jeg pumper den bare og så kan den sikkert holde pusten på den korte tur. Det gjorde den også ... Lige indtil jeg kommer til sidste kryds før McDonalds. Så punkterer lortet fandme på baghjulet også. Jeg måtte derfor trække cyklen hjem. Som om det ikke var nok, så blev slangen kørt ud af dækket mens jeg trak den, og baghjulet blokerede. Så måtte jeg lige pludselig bære cyklen. Lidt dem omvendte verden.

Og værst af alt. Dette er IKKE første gang. Faktisk punkterer min cykel 2-3 gange om måneden, og da jeg ikke ligefrem er Jens Cykelsmed, så skal jeg hver gang til cykelhandleren for at få den lappet. Faktisk anser jeg efterhånden cykelsmeden for at være en af familien, for jeg ser ham efterhånden oftere end mine egne forældre.

Jeg har naturligvis gjort min del for at sørge for cyklen ikke punkterer. Da jeg var punkteret for 20. gang på en måned besluttede jeg mig for at købe kevlar dæk (også kendt som det lidt misvisende "punkterfrie" dæk). Når kevlar kan stoppe et projektil fra en Magnum kaliber 44, så tænkte jeg, at det naturligvis også kan beskytte mine sarte cykelslanger. Det var så forkert. Rent faktisk punkterer jeg lige så ofte som jeg gjorde før. Enten er der mange temmeligt væmmelige småsten i Københavnsområdet, der faktisk godt kunne bruges i krigsførelse, eller også er min cykel et yndet offer for den letviske cykelmafia.

Tag Jer i agt for den letviske cykelmafia .. de er flere end i tror.