Min søndag blev ødelagt rimeligt hurtigt. Kl. lort over midnat skulle jeg hjem fra en smut i byen, og i mangel af bedre valgte jeg og vedhæng at tage bussen. Dette skulle ret hurtigt vise sig at være en rigtig dårlig ide. Ikke nok med at jeg måtte pantsætte min ene nyre for at kunne betale billetten, så have ca. 1000 mennesker fået samme ide. Venlig som buschaufføren var, så skulle alle 1000 mennesker naturligvis have lov at komme med samme bus. På nogenlunde den samme tid som jeg kunne have gået hjem, fik alle 1000 mennesker placeret sig i bussen, der normalt kan klare omkring 70 passagerer. Allerede da de godt 500 første havde sneget sig ind i bussen var den rimeligt tæt pakket. Buschaufføren mente dog at dette kunne gøres bedre, og med kommandoen "GÅ TILBAGE I BUSSEN!" blev de sidste millimeter sparsom luft mellem passagererne fyldt ud.
Ca. 20 minutter efter køreplanen fik buschaufføren startet bussen, hvorefter hydraulikken sørgede for, at de folk som ikke lige havde noget at holde fat i, blev kastet frem og tilbage i bussen, herunder undertegnede. Efter på høfligste måde at have undskyldt overfor en yngre kvinde, at jeg havde trampet hendes fine Prada kopi ihjel, forsøgte jeg uden held at få fat i noget at holde fast i .. Dette skulle dog vise sig at være temmeligt umuligt, og de næste tre-fire stop lykkedes det mig at ramme ca. 20 forskellige mennesker. Herefter lykkedes det mig endeligt at hive fat i noget, jeg håber var et håndtag.
Ca. 20 minutter efter at havde forladt Rådhuspladsen ankom bussen endeligt til min destination. Desværre var der stadig ca. 700 passagerer tilbage, og at komme hen til en dør viste sig hurtigt at være nogenlunde det samme som at klemme en elefant gennem et nåleøje. Jeg så dog muligheden for at hoppe ud af fordøren, men dette mente buschaufføren ikke var en skide god ide. På en mindre pæn måde fik jeg at vide, at fordøren kun var beregnet til indstigning i bussen. Jeg prøvede forgæves at forklare ham historien om elefanten og nåleøjet. Desværre tror jeg kun han hørte ordet "elefant", for han virkede temmeligt fornærmet. Måske fordi den 200 kg tunge chauffør bar på noget der nemt kunne misfortolkes som en snabel og stødtænder. Da jeg naturligvis gerne ville udgå at skulle gå nogenlunde den samme distance tilbage til min destination, som bussen havde tilbagelagt fra Rådhuspladsen, begyndte jeg at presse mig igennem folkemængden med chaufførens betryggende "jeg skal nok vente med at køre til du kommer ud!" ord i hovedet. Til min store overraskelse kom jeg ud på rette sted og gennem "rette" dør. Nu kunne jeg endeligt komme hjem og sove... Takket være HT.
HT .. Kom godt hjem .. eller hvor du nu ender.
4 kommentarer:
Hej Grib! (Pennywise her)
Hehe, det lyder som om du elsker HT (eller HUR, som det vel hedder nu... HT er nu mere passende synes jeg) ligeså højt som jeg gør!
Nu bor jeg jo desværre ude på Lars Tyndskids marker, hvor ingen toge nogen sinde har vist sig, og der var engang hvor busserne rent faktisk gik hele to gange i timen (naturligvis kun til kl. 11 om aftenen). Men så kom en yndig juni-dag, hvor jeg var på vej til eksamen. Frejdigt (eller så frejdig som man nu kan være før en eksamen) gik jeg hen til busstoppet og ventede. Da bussen efter nogle minutter ikke var dukket op, besluttede jeg mig af en eller anden mystisk grund til lige at tjekke bustiderne. Jeg siger 'mystisk grund' fordi jeg jo kendte bustiderne ud og ind, så jeg havde jo intet behov for at tjekke dem igen. Det gjorde jeg ikke desto mindre, og stod så pænt og måbede i x antal minutter, da det gik op for mig, at min bus pludselig kun gik én gang i timen - og naturligvis ikke den gang i timen jeg havde planlagt at benytte mig af. En stemme i mit hoved begyndte mere og mere påtrængende at råbe 'FUCK FUCK FUCK! Du skal til eksamen og der går først en bus om 40 minutter! FUCK!' Det hele endte så med at jeg måtte tage en taxa for at komme afsted i nogenlunde ordentlig tid. Det var da også helt fint med den ekstra transportudgift, for 600 kr om måneden i forvejen er jo ingenting for en rig studerende...
Nogen ville måske argumentere, at jeg nok burde have tjekket bustiderne da HT annoncerede nye ændringer i køreplanerne, men nok om det.
Derudover har selskabet tilsyneladende besluttet, at nye busser der rent faktisk virker, sådan nogle behøver de ikke ude på landet. Nej nej, selvfølgelig ikke, for der er jo så mange andre busser vi kan tage, når en af dem pludselig bryder sammen. Yes yes.
Anyway, blot et lille bidrag til din frustrerede historie :)
Uha .. min første comment!!! Og så fra NetStation chatter #1 herself :D
Hehe, jep (selvom den æra da vist ligger langt tilbage i fortiden efterhånden...)
Det virker forresten som en ret god idé med sådan en brok-blog! Så har man et sted man kan brokke sig uden at ens nærmeste omgangskreds får lyst til at lukke munden på én med kontaktlim.
Ikke længere :) Men gjorde for en del år siden.
Send en kommentar